Quito | Cloudforest | Cotopaxi | Baños | Amazonas
En 12-dages rundrejse, der fører jer fra Quitos historiske charme til tågeskovens frodige natur, videre til Andesbjergenes majestætiske vulkaner og ind i Amazonas’ regnskov.
Undervejs venter spektakulære udsigter, kulturelle møder og afslapning i smukke omgivelser. Med komfortable hoteller, guidede udflugter og tid til selv at udforske er turen en god kombination af eventyr og afslapning for hele familien.
Fra 19.000 Dkk per person
Fleksibel rejsedato
Ankomst til Quito og assisteret transfer fra lufthavnen til hotellet. Fritid til at slappe af og vænne sig til højden.
Hotel: Casa Alquimia
Halvdags byrundtur, hvor vi besøger historiske pladser, majestætiske kirker og smuk kolonial arkitektur.
Hotel: Casa Alquimia
Måltider: Morgenmad
Efter morgenmaden går turen mod Mindo. Undervejs krydser vi Ækvator og besøger Intiñan-museet, hvor vi lærer mere om Ecuador og landets rige kultur. Vi gør derefter et stop i Guaicapi, hvor vi oplever tågeskovens farvestrålende fugle for første gang. Her kan vi nyde en kop kaffe eller en lille snack, inden vi fortsætter mod Mindo. Ved ankomst til Mindo får vi et kort overblik over byen og deltager i en hyggelig chokoladetour på en lokal fabrik. Derefter går turen til hotellet, og resten af eftermiddagen/aften er til fri disposition.
Hotel: Terra Bambu Lodge
Meals: Breakfast and snack
En hel dag til at nyde Mindo i dit eget tempo. Guiden kan hjælpe med at arrangere aktiviteter som vandfaldsvandring, zipline, svævebane (tarabita) og besøg på sommerfugle- og orkidéfarm. Transport til aktiviteter med pickup-trucks er inkluderet. Aktiviteterne er frivillige og betales særskilt.
Hotel: Terra Bambu Lodge
Måltider: Morgenmad
Efter morgenmaden krydser vi igen Andesbjergene og gør et stop ved “El Teleférico” – en svævebane, der bringer os op i 4.000 meters højde til Quitos mest spektakulære udsigtspunkt.
Herefter fortsætter vi køreturen langs den berømte “Vulkanernes Allé”, indtil vi når Cotopaxi Nationalpark. Her tjekker vi ind på et smukt bjergresort og nyder resten af dagen med afslapning og en fantastisk udsigt til Cotopaxi-vulkanen og de storslåede højlandslandskaber.
Hotel: Hacienda Los Mortiños
Måltider: Morgenmad
Start dagen med et besøg i Cotopaxi Nationalpark, hvor vi tager en gåtur ved Limpio Pungo-søen. Undervejs kan vi være heldige at se vilde heste, kondorer og andre højlandsfuglearter. Derefter går turen til Baños de Agua Santa, kendt for adventure, hygge og afslapning.
Hotel: Casa del Balcon
Måltider: Morgenmad
Start dagen med morgenmad på Café del Cielo, på dansk “Café Himlen”, efterfulgt afslapning i SPA og pools på hotel Luna Volcán. Om eftermiddagen tager vi et lille besøg ved Casa del Árbol ved den berømte “Swing at the end of the world”.
Hotel: Casa del Balcon
Måltider: Morgenmad
I dag udforsker vi den spektakulære Vandfaldsrute med stop undervejs for at fotografere de imponerende vandfald. Vi krydser den dramatiske Pastaza-kløft i svævebane med udsigt til det smukke Manto de la Novia-vandfald. Senere besøger vi det mystiske Pailón del Diablo, et af Ecuadors mest imponerende vandfald.
Efter at have nydt vandet og de frodige stier, spiser vi frokost med en spektakulær udsigt over floden. Resten af dagen er der fritid til at slappe af og nyde stemningen i hyggelige Baños.
Hotel: Casa del Balcon
Måltider: Morgenmad, frokost
Vi forlader Baños tidligt og kører mod Tena i Amazonas-regionen. Ved ankomst besøger vi Kawana-lagunen, hvor vi sejler en kort tur med gode chancer for at se aber. Derefter fortsætter vi til vores lodge – en kort køretur og en 20-minutters kanotur gennem regnskoven. Vi ankommer til Itamandi Ecolodge, får en velkomstdrink og tid til afslapning. Om aftenen tilbydes en valgfri nattevandring med guide, hvor vi spotter insekter, frøer og andet dyreliv.
Hotel: Itamandi Ecolodge.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
I dag venter en spændende guidet junglevandring, hvor vi udforsker regnskovens unikke planter og dyreliv. Senere får vi en kulturel oplevelse med Kichwa-samfundet, hvor vi lærer om deres traditioner og livsstil. Eftermiddagen er til fri disposition ved lodgens pool omgivet af regnskov.
Hotel: Itamandi Ecolodge.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
Tidlig morgen tager vi en kort kanotur til Saladero de Loros, hvor papegøjer og parakitter samles i et farverigt skue for at spise mineraler fra lervæggen. Efter morgenmad forlader vi jungleldogenog begynder rejsen tilbage mod højlandet, med kurs mod Termas de Papallacta, hvor varme kilder venter og indbyder til afslapning på rejsens sidste dag. (Bemærk: River-rafting kan tilkøbes og arrangeres denne dag.)
Hotel: Termas de Papallacta
Måltider: Morgenmad
Rolig morgen med mulighed for en sidste dukkert i de varme kilder og morgenmad, inden transport til Quito Lufthavn for afrejse til københavn.
Måltider: Morgenmad
Fra 19.000 kr. pr. person ved min. 2 rejsende
Beliggende i hjertet af Quito tilbyder Casa Alquimia en perfekt blanding af ecuadoriansk varme og moderne komfort. Det er et ideelt tilflugtssted for dem, der søger både afslapning og udforskning i hovedstaden.
Fredfyldt lodge med smuk udsigt over den frodige natur med komfortable, rummelige værelser designet i materialer, der smelter sammen med den omkringliggende natur.
Ved foden af Cotopaxi-vulkanen tilbyder stedet en perfekt kombination af natur, eventyr og afslapning. Gæsterne kan nyde traditionelle ecuadorianske retter, aktiviteter og rummelige værelser med vulkanudsigt.
Charmerende boutiquehotel beliggende i hjertet af Baños. Hotellets placering gør det ideelt for at udforske byens aktiviteter, natur og afslapning.
En komfortabel og bæredygtig junglelodge beliggende ved Arajuno-floden i Ecuadors Amazonas. Lodgen tilbyder hyggelige værelser, en pool med udsigt over regnskoven og en restaurant med lokale retter.
Hvor naturlige termiske bade omgivet af andes-landskabet skaber den perfekte ramme for afslapning. Med varme kilder, spa-faciliteter og udsigt til bjergene er det ideelt til at genoplade krop og sjæl.