En essentiel del af at rejse rundt i verden, er at smage på det lokale køkken. Derfor var det en fornøjelse at kunne slutte rundrejsens dag 1 af med et autentisk måltid. Jeg var især glad for “Locro de Papa” suppen, som vi fik serveret til forret. Det er en cremet suppe lavet på kartofler og ost – tilsat nogle avocadoskiver.
Hovedformålet med vores rejse var at opleve Ecuadors flora og fauna, med fokus på landets imponerende fugleliv. Efter en god nats søvn stod vi derfor allerede op lidt før solopgang (her på ækvator er det let at huske at solen både står op og går ned kl 6), hvor fuglene er særligt aktive. Alt imens at de to Kondorer majestætisk svævede rundt over bjergtoppene, fik vi set nogle spændende nye højlands arter. Efter en lækker morgenmad drog vi afsted mod nye højder, da vi kørte op til den bjergomkransede Laguna de Mica i ca. 4.000m højde, hvor vi gik en tur i den specielle natur i det tynde luftlag. Hvor der i denne højde i Europa ville have været goldt, er det helt utroligt, hvor meget liv der er her i Andesbjergene. Ved at spidse øjne og ører fandt vi en hel masse arter der har en sparsom udbredelse.
Det er en meget særlig fornemmelse at have besøgt et så afsides sted – en oplevelse der kun er få mennesker forundt.
Spoiler alert: I bagklogskabens lys kan mange af mine mindeværdige naturoplevelser fra Ecuador beskrives således. På rejsen formåede vi fuldstændig at undgå oplevelsen af at være en del af en “masseturismeflok”.
Efter en 10-timers bustur, gennem et til tider særdeles ujævnt terræn, ankom vi til flodlejet i Cuyabeno, hvor to motoriserede kanoer fra Tucan Lodge ventede på os. Jeg skal love for at det var en omvæltning at træde ud i dette klima. Fra at have gået halvforpustet rundt i den tynde- og kølige højlandsluft, løb sveden nu, selv når jeg stod stille, ned ad min ryg, qua den høje luftfugtighed og de mere end 30 grader. Jeg husker at jeg indeni var nærmest ekstatisk over at kunne opleve så forskellige biomer, på så kort tid. Samtidig havde jeg en rigtig god fornemmelse forud for de kommende dages naturoplevelser, da den lange transfer hertil med sikkerhed betyder at her ikke kommer super mange mennesker.
På bagkant af en frokost og lidt snackindkøb, i den eneste butik her var, steg vi forventningsfulde ombord i langbådene, klar til 3 dage off the grid, altså uden internet og anden “hverdagsluksus”.
Her i tørke sæsonen er vandstanden lav, hvorfor vi til tider fik lov til at hjælpe med at skubbe båden over lave passager. Turen til lodgen, som nok kunne være overstået på 3 timer, endte med at tage os 5 timer, fordi vi konstant fik øje på dyreliv i nærheden af floden. Kredsende højt til vejrs så vi blandt andet den sjældne King Vulture (Kongekondor), samt flere arter af legende aber i træerne. Heriblandt et par flokke af de karakteristiske Squirrel Monkeys, aka. Pippis Hr. Nilsson.
Fremme på lodgen kunne vi indfinde os i den, i relation til regnskovens enorme areal, lille klynge af træhytter bygget på stolper og med et tag af palmeblade. Vi indfandt os på et par værelser med hver 6 senge, der var godt dækket ind i insektnet. Fællesarealet fungerede også som et samlingspunkt for indtagelsen af dagens måltider. Vi erfarede, at der boede en stor fugleedderkop på det tilstødende toilet. Længere toiletbesøg foregik i hvert fald ikke derinde. Lavede en deal med den om, at hvis jeg holdt mig på afstand af den, så holdt den sig også fra mig.
Efter aftensmåltidet var det på hovedet i seng for at indhente noget af den søvn, der havde været svær at få på busturen. Nogen syvsover på bus- eller flyture bliver jeg nok aldrig.
Vi stod op sammen med naturen omkring os, lidt før solopgang. Fuglesangen herude er helt anderledes fra andre steder jeg har været. Jeg har fundet ud af, at min yndlings lyd i hele verden er Oropendolaens sang. De smukke fugle havde en koloni i et træ nær ved lodgen, hvorfor vi i de lyse timer kunne nyde lyden af deres sang, der lyder som en “metallisk rislen, efterfulgt af en mellemstor sten, der tabes i noget vand og siger plop”. Det lyder spøjst når jeg beskriver det, men i praksis er det virkelig sådan de synger 😀
Sideløbende med at skoven for alvor vågnede, sejlede vi i et par timer på floden, hvor vi blandt andet så en del Tukaner og små flokke af skræppende Ara papegøjer.
Efter morgenmaden stod programmet på en længere udflugt til fods, gennem den mudrede underskov. Over ca. 7km stødte vi på en utrolig diversitet af både flora og fauna. Det er crazy at tænke på, at store dele af Amazonas regnskoven stadig er uopdaget. Sørgede blandt andet for at holde en behørig afstand til et par Bullet Ant’s hjem. Det er eftersigende det insekt i verden, som kan påføre det mest smertefulde bid. I nogle stammer i Amazonas, er det et overgangsritual til det voksne liv, for unge drenge, at lade sig bide, uden at begynde og græde. Jeg sprang glædeligt over 🙂
Det var til gengæld rigtig dejligt at have lånt nogle gummistøvler af Tucan Lodge, for jeg skal da lige love for at den smalle single-track sti førte igennem nogle dybe mudderpøle. På en lang formiddagsudflugt i en trykkende varme, var jeg meget begejstret for min beslutning om at indkøbe et lager af saltkiks og småkager ala Oreo’s. Der blev kastet en del indenbords undervejs 😉
Da vi om eftermiddagen slængede os i nogle hængekøjer nær floden, blev vi velsignet med endnu en mindeværdig oplevelse. Oppe ad floden var der noget som bevægede sig, og skabte ringe i vandet. Ved nærmere eftersyn, viste det sig at være et par floddelfiner, som roligt gled forbi os på deres færd ned ad floden. Det var en fed oplevelse!
Efter endnu en fantastisk sejltur, gik vi i land på det der i regntiden faktisk er søbunden i “Laguna Grande”. Det var en sjov oplevelse at mærke den udtørrede søbund, hvis mudder stadig var let fugtigt, imellem tæerne. Overværede en smuk solnedgang, samtidig med at vi kunne observere et utal af forskellige hejrer, der fangede dagens sidste måltid.
Ved mørkets frembrud indledte flodens mange krokodillelignende Caymaner deres natlige søgen efter føde. På sejlturen hjem til lodgen reflekteredes lyset fra bådførerens lommelygte således konstant af et nyt par krybdyrøjne, der som den eneste kropsdel lå hævet over vandets overflade.
Den oplevelse, som dog står allerklarest fra turen i Amazonas, er aftenens night walk. Der var bælgravende mørkt. Ved 22-tiden gik vi, anført af vores alvidende guide Gilver, afsted i det mudrede spor. Mængden af insekter, der var dukket op sammen med mørket, var overvældende. Overalt hang edderkopper, på størrelse med min håndflade, i deres indviklede spind. Andre forunderligt udseende insekter lå på lur ud for deres hule. Der herskede virkelig en “kill or be killed” stemning her i skovbunden. Jeg er glad for at mange af mine kammerater er biologer, og derfor havde en stor viden om vores omgivelser. Det var betryggende at være i deres ubekymrede selskab, her iblandt de mange giftige væsener.
Vi gjorde ad flere omgange holdt, slukkede alt lys i et par minutter, og lod skovens beboeres væld af lyde omslutte os. Man skulle tro at stilheden sænkede sig om natten, men næh nej, den kolossale mængde af nataktive skabninger skaber et rungende ekko af lyde. Det er vildt fascinerende!
Helt specielt var det, da Gilver pludselig opdagede en stor ferskvands pilrokke i et lille vandløb. Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke vidste at sådanne dyr fandtes så dybt inde i regnskoven, flere tusinde kilometer væk fra havet, men Amazonas beviser endnu en gang, hvor bred en palette af liv regnskoven egentlig rummer.
Inden jeg lagde mig til at sove, blev pudebetræk og madras lige gennemgået for kryb en ekstra gang 😉
Næste morgen hoppede vi i kanoerne, og påbegyndte den lange sejltur tilbage til flodlejet. Dagen forinden havde en anden båd set en stor Anaconda, i færd med at fortære en skildpadde, men vi var desværre ikke så heldige at få den at se. Til gengæld så vi så meget andet spændende dyreliv på de 3 dage i regnskoven. Undervejs på de mange sejlture, har det været fascinerende at iagttage de kæmpestore Morpho sommerfugle, der kan have et vingefang på op til 20cm. Det er altså længden på den klassiske skolelineal. På trods af størrelsen, flyver de roligt og elegant rundt over floden, og lyser op i en klar metallisk blå farve, når deres vinger foldes ud.
Nu går turen med vores egen bus tilbage mod bjergene.
Det har været en 10 ud af 10 oplevelse indtil videre!
